Notre Dame i København – Og en ny kollektion!

Så er vores opbevaringsdåser og shoppenet landet i Notre Dame! Vi er enormt glade for at vores produkter bliver så godt modtaget rundt om i DK.

Vi er i fuld gang med næste kollektion, så det er sene nattetimer, en masse kaffe og også lidt rødvin der kræves.

Der ligger et ret stort pres på os, fordi vores første kollektion er blevet modtaget helt vildt godt. Så det er med spænding i maven at vi designer den nye kollektion, og med lidt snilde og sund fornuft  rammer vi nok plet endnu engang.

Her kan du se lidt fotos fra processen.

Hvor kommer inspiration fra?

Allevegne! Jo mere du bevæger dig i visse cirkler, jo mere vil din opmærksomhed fanges af ting og omgivelser der kan bruges der hvor du bevæger dig.

Det har vi virkelig oplevet i forbindelse med at designe vores mønstre. Op til en deadline og lige før vi skal aflevere en kollektion, vælter ideerne ind over os. Når vi er igang med et mønster, som vi har arbejdet på i et halvt år, kan der pludselig opstå en ny kombination eller farve, som vi ikke har tænkt på før. Det er magisk!

Men i stille perioder hvor der ikke skal performes, og kreativiteten skal fremmes, så er internettet det mest fantastiske sted at finde inspiration. Tegnefilm er faktisk også et sted, hvor vi finder små former og farvesammensætninger til mønstre. Teksturer i en vej, på en mur eller i jorden kan være startskuddet til et af de mønstre, som du om lidt har på din sofapude.

Vi har samlet en lille samling af billeder fra nettet, som sagtens kunne ende med at blive et af vores nye mønstre.

Hvor finder du mon inspiration til projekter?

Mønstre, farver, forme, Indien, Kina, manostiles inspiration
Smukke farver og former fra Indien og Kina

Giv os din mening og vind 3 fine opbevaringsdåser!

Vi har designet tre fine dåser til dig.

Vi vil rigtig gerne høre hvad du kunne finde på at bruge dåserne til og hvorhenne de skal pryde dit hjem.

Hvis du smider en kommentar her så deltager du i  konkurrencen om at vinde enten tre dåser med dit yndlingsmønster eller en af hver dåse, alt efter hvad du ønsker. Vær opmærksom på at du først får din præmie midt i juli.

Vi trækker en vinder 25 juni

 

Kollektions teaser

Hvor vidt skal man dele ud af sine guldkorn? Hvor tæt skal man holde kortene til kroppen?

Efter vores tur til Hong Kong og valget af Polly som vores æskedame, så skulle hele kollektionen jo lige på plads. Vi arbejder stadig på de sidste detaljer, så de kan komme igang med at lave første runde af kollektionsprøver til os. Men men men, vi har skam sendt første linie afsted, som vi har døbt COLOR LINE fordi den simpelthen er meget meget farverig.

Den vil vi gerne give jer en lille forsmag på her på bloggen, men vi har pakket den godt ind så vi ikke røber alt for meget!

Der skal jo stadig være noget I kan glæde jer til, når kollektionen kommer til sommer.

Enjoy.

Vi elsker lilla!

Den lilla bølge væltede ind over os for nogle år siden og vi kan bare ikke slippe den igen.

Vi elsker lilla og hver chance vi får for at lave et design med lilla, den griber vi. Vi bliver jo også påvirket af de tendenser der ses både i modebilledet og andre steder, så selvom lilla i alle afskygninger altid vil have en speciel plads hos os, giver vi nu plads til nye skønner farver som mint, turkis og nude.

Bare følg med her, vi skal nok opdatere dig om de fineste prints og farvetrends!

Kom gerne med bud på hvilke designs du kunne tænke dig på hvad. Ønsker du dig nr. 1 på en dåse, eller nummer 2 på et bruseforhæng, eller måske nummer tre på en dug?